Referencer

Personalebilleder / Tandklinikken Frederikssund 

 

“Jeg havde brug for nye billeder til min hjemmeside og til LinkedIn. Da jeg kender Flemming og ved, hvad han står for, var det et nemt valg. Det var både hårdt og en fornøjelse at få taget billeder. Hårdt fordi det ligger så langt fra min verden at stille mig op til fotografering, og en fornøjelse fordi Flemming er hyggelig og nem at være sammen med, og vi ser på billederne undervejs.Det er vigtigt for mig, at billederne afspejler den, jeg er, så mine kunder og samarbejdspartnere har en ide om, hvem det er, de kan få/får hjælp af. Det, synes jeg, vi nåede i mål med.”
Tina Hallas

 

“Har fået taget headshots hos Flemming i forbindelse med billeder til min virksomhed. Jeg oplevede, at der blev spurgt ind til mine ønsker omkring billederne, og hvad der var vigtigt for mig. Under sessionen gennemgik vi billederne undervejs, hvilket jeg synes er en god måde hvorpå jeg kunne være med i processen og sige min mening. Vil gerne anbefale Flemmings FLK fotografi til andre, da jeg blev mødt med en professionel og detaljeorienteret tilgang, hvilket har resulteret i nogle rigtig gode billeder.”
Anne Godiksen / ARBEJDSLIV – dit valg

 

Mine allervarmeste anbefalinger til Flemming. Med humor, tålmodighed og evnen til at “knipse” i rette sekund. Brug ham, det vil du ikke fortryde!”
Karen Primgaard

 

“Flemming fra FLK Fotografi tog et sæt glimrende portrætfotos af mig til professionel brug. Jeg brugte flere forskellige fotos fra serien til mit website, Linkedin, CV og andre erhvervspræsentationer, og bruger stadig de gode fotos i mange sammenhænge. Fotosessionen med Flemming var herligt uformel, og Flemming var fleksibel og kreativ med baggrunde, stillinger og vinkler. Jeg anbefaler Flemming til al slags portrætfoto.”
Sju G. Thorup / xpqf ApS

 

“Jeg var jobsøgende og havde brug for et nyt billede til mit CV. Flemming guidede mig på behagelig og professionel vis, så der kom det helt rigtige udtryk på billederne. Jeg er yderst tilfreds med resultatet  og giver Flemming mine varmeste anbefalinger.”
Jens Kjærgaard Dall

 

“Flemming Kristensen er både tålmodig og humoristisk, og det er vel det bedste man kan være som fotograf – udover naturligvis teknisk dygtig til både at betjene kameraet i øjeblikket samt efterbehandlingen. Flemming og jeg havde et par timer sammen i et cafe-miljø, hvor lyset ikke var optimalt og han måtte sno sig for at holde styr på både lyset og kameraet for at få det hele til at gå op. Det var ikke let, men det lykkedes til fulde. Han fangede mig i det splitsekund hvor jeg har det helt rigtige udtryk i både øjne og ansigt. Det vidner den efterfølgende feedback fra mine omgivelser om. Tak til Flemming for både professionelt og behageligt selskab.”
Lis Petersson / LifeCoach

 

“Flemming er yderst behagelig og professionel at arbejde med! Fotosessionen var hyggelig og afslappet, og det resulterede i en serie af rigtigt gode billeder, der bliver brugt flittigt både professionelt og privat som profilfoto i forskellige sammenhænge. Det er en stor fornøjelse at have et udvalg af billeder af høj kvalitet, der afspejler personligheden og ikke virker stive eller opstillede. Jeg har fået mange positive tilbagemeldinger!”
Janne Sylvest / Teknologisk Institut